5 Gode råd inden køb - Top

5 gode råd, inden du køber brugt

Står du og skal til at købe en brugt bil, så er der masser af gode muligheder på brugtmarkedet – og til fornuftige priser. Men det kan hurtigt blive dyrt, hvis du ikke ved, hvad du skal kigge efter.

Leder du efter en ny bil på brugtmarkedet, så er der nogle ting, der er gode at vide, inden du køber. Derfor kommer Thomas med 5 gode råd til dig, der leder efter en brugt bil. 

Thomas Bilsyn cartoon

Godt at vide inden du køber

1 Afstem forventninger og budget

Du har måske allerede afsat X-antal kroner til en ny, men brugt bil. Du har måske allerede købt den, og du står måske allerede og skal bruge penge på nogle poster, som du ikke havde forudset?

Nåt du er på jagt efter en ny, brugt bil, så er det altid en god idé at afstemme dine forventninger med dit budget.

Har du et højt budget, er det nemmere at stille høje krav for standen af din brugte bil, hvilket samtidig kan mindske risikoen for uforudsete udgifter.

Men har du derimod et lav budget, skal du højst sandsynligt forvente, at bilen vil have uforudsete udgifter, som du skal tage dig af inden for den nærmeste fremtid.

Det er derfor altid en god idé at afstemme med dig selv, hvad du har råd til at bruge af penge på bilen på kortsigt – og på længere sigt.

2 Sammenlign modeller på markedet, inden du køber

Du har måske allerede en idé om, hvilken bil du gerne vil have, og du er måske allerede i snak med en forhandler eller en privat sælger.

Men der er højst sandsynlig mange andre, der sælger nøjagtige samme bil, og alt efter hvilken stand bilen er i og hvem der sælger bilen, så vil der være mulighed for at kunne gøre en god handel.

Det er derfor altid en god idé at sammenligne og vurdere med andre lignende modeller hos andre forhandlere eller salgssider, som blandt andet Bilbasen og DBA, inden du køber.

3. Forsøg at udbedre laksskader

Med ridser i lakken risikerer du rust. Men med en lakstift har du mulighed for at lukke huller i lakken, uden at du skal bruge mange penge på en udbedring!

Du smører enkelt og nemt stiften over riserne. Stiften sørger for, at ridsen er tætnet og forebygger derved rust.

En lakstift kan købes hos de fleste bildele forhandlere.

4. Sørg for at servicebogen er i orden og overholdt!

En servicebog kan sammenlignes med en patientjournal – det opsummerer bilens sygdomsforløb, selv hvis den ikke har haft nogen, og den kan hjælpe dermed at afdække probleme, før de opstår.

Skulle bilen have nogle anmærkninger fra et servicesyn – så vil det stå i servicebogen. Samtidig vil det give køberen en forudsigelse af, hvad de skal være opmærksom på i fremtiden, som måske kræver en større reparation. Omvendt vil det også stå, hvis bilen ikke har nogen anmærkninger.

Med andre ord; Servicebogen giver en mere gennemsigtig handel af en brugt bil. Køberen kan nemmere gennemskue bilens faktiske stand, og sælgeren kan nemmere argumentere for bilens værdi.

5. Få nysynet din bil

Alle funktionerne i en bil er til stede af en grund, og virker nogle af disse ikke, så er det en potentiel sikkerhedsrisiko.

Ved et bilsyn kontrollerer vi, at bilens funktioner fungerer optimalt, og at den ikke er til fare for dig selv og andre i trafikken.

Et syn er ikke fyldstgørende for fejl og mangler, men det er en indikator af, hvilken stand bilen er i, og giver en mere gennemsigtighed af bilens faktiske stand. En nysynet bil vil hjælper derfor med at indikere bilens værdi.

Bonus info: Mangler og fejl ved et syn bliver registreret i en synrapport, som er tilgængelig for alle på tjekbil.dk.

Brug for at få nysynet din bil, inden du sælger den? – book dit bilsyn i dag